Holdtræning

Professionel rådgivning og træning til dig og din hund.

Vi arbejder dagligt på at skabe de bedste rammer for dig og din hund. Senest har vi overtaget Hirtshals hundepension, hvilket har gjort at vi nu foruden hundetræning og adfærdsbehandling også kan tilbyde hundepension, butik og webshop med salg af udstyr til hund og fører. Foruden dette har vi nu fået en dyrlæge og en osteopat i huset. Alt dette har gjort at vi nu med rette kan kalde os for et hundecenter.

Holdtræning med din hund

Vi tilbyder holdtræning på alle niveauer, for alle racer i alle aldre. Holdene er delt op i begynder-, øvet- og fortsætterhold. Vi kører holdene i passende størrelser, så der er plads og tid til alle. Vi lægger stor vægt, på at skabe et samarbejde imellem hund og ejer. Dette opnås udelukkende ved at der er tillid, og ved at der bliver sat de rigtige rammer for hunden. Forståelse for hunden er vigtigt, og det kan vi hjælpe med. 

Vores holdtræning er for dig, som også gerne vil have noget socialt ud af det at træne med hunden, og som ønsker at lære hunden at være neutral blandt forstyrrelser som for eksempel andre hunde og lignende. På den måde vægtes socialt samvær, socialisering af hunden og lydighed højest på holdtræning.

Hvis du ønsker at arbejde med specifikke eller sværere udfordringer, så anbefaler vi en hjemmekonsultation som giver mulighed for at arbejde målrettet mod de opståede problematikker.

Professionel Hundetræning

Træning på hold eller individuel terapi – få værktøjerne til at håndtere din hund.

Holdtræning med hunden

Holdtræning hos Seca’s Hundecenter er for dig, der lægger vægt på, at det skal være sjovt at træne din hund, sammen med andre hundeejere og deres hunde.

Vi har mere end 15 års erfaring med hundetræning og hundeadfærd. Vores fokus er altid på den enkelte ekvipage, altså på hund og ejer, og på deres behov.

Vi har en stor værktøjskasse med løsninger og træningsmetoder, som vi gør brug af i holdtræning med hunden.

Er der specifikke adfærdsmæssige problemstillinger, du gerne vil have vores hjælp til at kunne håndtere, da anbefaler vi, at du i stedet vælger at få et par sessioner med vores unikke hjemmetræning, hvor vi kommer ud til dig og din hund i jeres vante omgivelser.

Herefter kan du supplere op med holdtræning efterfølgende, så du og din hund også får det sociale aspekt med.

Harmoni mellem hund og menneske

Hos Seca’s Hundecenter vægter vi harmonien mellem hund og menneske højt. Harmoni kræver først og fremmest tillid – dernæst, at der bliver sat de rette rammer for samarbejdet, så både hund og menneske føler sig godt tilpas og er klar på at lære af hinanden og have det sjovt sammen.

Navnlig på begynderholdene bruger vi mange kræfter på at få tillidsforholdet og rammerne helt på plads, for kun sådan får hund og ejer det optimale ud af holdtræning med hunden.

Husk godbidder og legetøj

Når du skal træne med din hund, er det vigtigt, at hunden ser det som noget rart og godt, den laver sammen med dig. Her spiller godbidder og legetøj en stor rolle. Det er hundens belønning og et bærende element i den positive forstærkning, der er kernen i vores undervisning og i hundens indlæring.

Der er et par ting, du lige skal være opmærksom på, inden du møder op til holdtræning med hunden. Du kan se listen her:

  • Masser af bløde godbidder, som fx pølsestykker, er et must til hver træning
  • Medbring også gerne bold, bideskinne eller klikker – hvad din hund nu er vant til
  • Din hund skal være forsikret og vaccineret

Dit engagement er vigtigt

Når du skal træne med din hund, er det vigtigt, at du engagerer dig i træningen og følger op på den, når I er derhjemme. Kun sådan har din hund mulighed for at tilegne sig de nye færdigheder.

På vores træningshold lærer vi dig forskellige metoder og tilgange til træning og giver dig en lang række værktøjer, som du kan bruge i træningen med din hund.

Men det er dit personlige engagement, der i sidste ende sikrer en dygtig hund, et godt resultat og en glad hundeejer.

Holdtræning med hunden – book en plads nu

Søger du efter værktøjer til at kunne håndtere din hund? – og efter et sjovt træningsfællesskab og masser af gode oplevelser sammen med din hund? Da er vores holdtræning helt sikkert noget for dig.

Benyt vores kontaktformular eller book direkte, så finder vi en plads til jer på vores hold. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores øvrige hundetræning, eller du har specifikke problemstillinger, du gerne vil have hjælp til.

holdtræning - Secas Hundecenter - split grid 1 - Holdtræning
holdtræning - Secas Hundecenter - split grid 2 - Holdtræning

Praktisk info

  • Husk masser af godbidder, gerne pølsestykker eller lignende + evt. bold eller bideskind og/eller en klikker
  • Hunden SKAL være Forsikret- og vaccineret
  • Der kan betales med kontant, mobile pay eller betalingskort
Ny hundesalon i Hirtshals. Book tid i dag.