Tyggeartikler til hvalpe

Tyggeartikler til hvalpe

Skal hvalpe have tyggeartikler, og hvorfor? Vi anbefaler det! Det kan både afhjælpe at tænder og gummer klør, og så er det helt generelt en god idé at vænne hunden til forskellige proteinkilder i en tidlig alder. Det er dog ikke alle tyggeartikler der er velegnet til hvalpe før tandskifte. Vi fraråder knogler, marvben og andre meget hårde ting indtil de nye tænder er kommet. Vi har lavet en liste over de produkter vi anbefaler til hvalpe:

Grisetryner: en luftig og let, men smagfuld snack med mellemlang tyggetid (an på hundens størrelse). Find dem her.

Ører: det kan både være okseører, griseører, kaninører, lammeører eller andet. Der er ingen knogler i, så de er sikre at give til hvalpe. Vores sortiment med ører varierer, men vi har som udgangspunkt altid kaninører samt okseører på lager. Find vores okseører her.

Struber: de bliver bløde, når hunden først begynder at tygge i dem. De fås i forskellige størrelser og typer og kan fyldes med eksempelvis vådfoder for at give længere tids aktivering. Find vores oksestruber her og vores lammestruber her.

Woolf: alle godbidder og tyggeartikler fra Woolf er velegnet til hvalpe. De er sunde, smagfulde og har et højt kødindhold. Find vores udvalg her.

Kallun: en sprød og sund snack af okse med mellemlang tyggetid (an på hundens størrelse). Find dem her.

Okselunge: en sprød, luftig og velsmagende snack. Kan også deles i mindre stykker så man kan bruge dem som naturlige godbidder. Find dem her.

Kyllingehalse: de fås både rå og tørret og er en lille, men sund snack. Find dem her (de rå kan kun købes i vores fysiske butik).

Vi har flere snacks tilgængelige i vores fysiske butik i Hirtshals. Det er vigtigt altid at holde hunden under opsyn, når den får tyggeartikler og vi anbefaler til hver en tid naturlige tyggeartikler frem for produkter med tilsat farve, konservering og anden form for kemi. Ovenstående er vores anbefalinger, som vi har gode erfaringer med. Læs mere om tyggeartikler samt deres fordele her.

Professionel Hundetræning

Træning på hold eller individuel terapi – få værktøjerne til at håndtere din hund.